Hvad koster en hjemmeside i 2026? (pris, forskelle og hvad du egentlig får)

Hvis du har googlet “hvad koster en hjemmeside?”, har du sikkert opdaget, at svaret ikke er helt ligetil.

Nogle siger 0 kr.
Andre siger 5.000 kr.
Og nogle siger 50.000+ kr.

Så hvad er rigtigt?

Det korte svar er, at det afhænger af, hvordan din hjemmeside bliver lavet, og hvad du faktisk har brug for.

I den her guide får du et realistisk overblik over, hvad en hjemmeside koster i 2026, hvad du betaler for, og hvad der giver mening for dig som selvstændig eller mindre virksomhed.


Hvad koster en hjemmeside?

Her er de mest typiske prisniveauer:

1. Gør-det-selv hjemmeside (0 – 2.000 kr.)

Hvis du bygger din hjemmeside selv i for eksempel Squarespace eller Wix:

  • Du betaler for platform (typisk 100–300 kr. om måneden)

  • Du bruger din egen tid på design og opsætning

Fordele:

  • Billigt

  • Hurtigt at komme i gang

Ulemper:

  • Det tager meget længere tid end forventet

  • Resultatet bliver ofte generisk eller rodet

  • Der mangler struktur og retning

2. Freelance hjemmeside (ca. 10.000 – 35.000 kr.)

Her får du en professionel hjemmeside designet til dit brand.

Typisk inkluderer det:

  • Strategisk struktur og opbygning

  • Design og opsætning

  • Mobiloptimering

  • SEO-venlig struktur

Fordele:

  • Mere gennemført og professionelt resultat (skaber tillid)

  • Tilpasset din virksomhed

  • En mere effektiv proces

  • Optimeret til at klare sig bedre på google

Ulemper:

  • Kræver en investering

  • Kvaliteten afhænger af, hvem du vælger

3. Bureau hjemmeside (40.000 – 150.000+ kr.)

Her arbejder du med et bureau med flere specialister.

Fordele:

  • Alle de ovenstående

  • Strategisk dybde

  • Flere kompetencer i spil

  • Custom-code

Ulemper:

  • Høj pris

  • Ofte mere, end små virksomheder har brug for

Hvad betaler du egentlig for?

En hjemmeside er ikke bare en samling sider med tekst og billeder.

Du betaler for:

  • Struktur og opbygning

  • Klar kommunikation

  • Design, der matcher dit brand

  • Brugeroplevelse

  • Troværdighed

  • En løsning, der faktisk konverterer

Med andre ord betaler du for, at din hjemmeside fungerer, ikke bare at den eksisterer.

Hvorfor billige hjemmesider ofte bliver dyre

Mange starter med en billig løsning.

Men ofte sker der det, at:

  • hjemmesiden ikke føles professionel

  • den ikke tiltrækker de rigtige kunder

  • udtrykket bliver uklart og tvivlsomt

  • du ender med at lave det hele om

Så ender du med at betale to gange.

Hvad giver mening for små virksomheder?

Hvis du er solo-founder eller har en mindre virksomhed, er det sjældent nødvendigt med et bureau.

Samtidig er en gør-det-selv løsning heller ikke altid det rigtige, hvis den holder dig tilbage og ikke matcher din kvalitet og dit niveau.

For mange giver det mest mening at vælge en skræddersyet løsning hos en freelancer, hvor der er fokus på både design og funktion.

Hvad koster en hjemmeside hos Projekt 01?

Hos Projekt 01 starter en hjemmeside fra: 12.500 kr. ex. moms

De fleste projekter ligger mellem:
12.500 – 32.000 kr.

Du får:

  • En hjemmeside designet ud fra dit brand

  • En klar strategisk struktur og opbygning

  • En løsning bygget i Squarespace, som er nem at bruge

  • Mobiloptimering

  • SEO-venlig struktur

  • Overlevering og support efter launch

En vigtig ting mange overser

En god hjemmeside starter ikke med design.
Den starter med retning.

Hvis dit brand er uklart, bliver din hjemmeside det også og dine kunder tør ikke vælge dig.

Derfor hænger brand identitet og hjemmeside tæt sammen.

Hvornår er du klar til en ny hjemmeside?

Det er du typisk, hvis:

  • din nuværende hjemmeside ikke føles professionel

  • dit brand har udviklet sig

  • din nuværende hjemmeside matcher ikke resten af dit brand

  • du ikke får henvendelser

  • du bruger for meget tid på at rette småting

  • du gerne vil tage din forretning mere seriøst

  • det hænger dig langt ud af halsen, at gøre det selv ;)
    (i know, det er sværere og mere tidskrævende end man først tror)

Klar til en hjemmeside, der fungerer?

Hvis du gerne vil have en hjemmeside, der er gennemtænkt, professionel og nem at arbejde videre med, kan du læse mere om min hjemmeside-løsning her.

Du er også velkommen til at sende en forespørgsel eller booke en gratis afklaringssnak, hvis du vil høre, hvad der giver mening for dig.

 
Næste
Næste

Kan man bruge AI til logo? Fordele og ulemper ved AI-logoer