Website design

Skræddersyet hjemmeside i Squarespace, bygget på din visuelle identitet og tilpasset din forretning.

Dit website skal afspejle kvaliteten af det, du tilbyder, og gøre det tydeligt, hvorfor kunderne skal vælge dig. Jeg designer og bygger hjemmesider til ambitiøse founders og ejerledede virksomheder, der vil have deres brand til at hænge sammen — også digitalt.

Vi begynder med en stærk visuel identitet. Enten har du allerede et gennemarbejdet fundament, eller også udvikler vi det sammen, før websitearbejdet begynder. Logo, farver, typografi og visuelle principper skal have en klar retning, så vi kan bygge videre på bevidste valg.

Med identiteten som afsæt omsætter jeg dit brand til et website, hvor design, indhold og navigation arbejder sammen. Dine kunder skal kunne mærke, hvem du er, forstå det, du tilbyder, og nemt tage næste skridt.

Måske har du fået en ny identitet, som dit website skal følge med. Måske er du klar til at gentænke både brand og hjemmeside. Jeg hjælper dig med at skabe sammenhæng fra fundamentet til den færdige digitale oplevelse.

Dit brand. Hele vejen til sidste klik.

Hjemmeside design for Høeg + Møller, et kreativt studio i København

Website: Dit forløb

Fra indhold og struktur til et website, der er klar til dine kunder.

Jeg tager ansvar for afklaring, design, opbygning og overlevering. Du bidrager med din viden om forretningen og feedback undervejs.

Her kan du læse om arbejdet bag dit website. Det konkrete sideantal, indhold og eventuelle funktioner fastlægger vi i dit tilbud.

01: Afklaring og struktur

Vi finder ud af, hvad dit website skal fortælle og hjælpe dine kunder med.

02: Design & opbygning

Jeg omsætter din visuelle identitet til en sammenhængende digital oplevelse.

03: Lancering & overlevering

Du får et færdigt website og en klar forståelse af, hvordan du bruger det.

Rammerne for dit forløb

Du ved, hvad vi skal skabe, før vi går i gang.

Du modtager et konkret tilbud med sideantal, leverancer, feedbackrunder, tidsplan og pris. Her aftaler vi også, hvem der leverer tekster og billeder, og om der er behov for særlige funktioner.

Vi samarbejder via online møder og mail. Tidsplanen afhænger af projektets omfang, og hvornår indhold og feedback er klar.

Abonnement til Squarespace, domæne og eventuelle eksterne tjenester betales særskilt.

Omfang og investering

Samme omhu. Forskelligt antal sider.

Prisen tager udgangspunkt i, hvor mange sider dit website skal indeholde. Alle niveauer omfatter afklaring og struktur, design og opbygning, mobiltilpasning, grundlæggende SEO samt lancering og overlevering.

1-4 undersider inkl. forside 10.000,- ex moms.

5-8 undersider inkl. forside 15.000,- ex moms.

9+ undersider inkl. forside fra 20.000,- ex moms.

Priserne tager udgangspunkt i at der allerede er en afklaret visuel identitet og tekster og billeder leveret af dig. Udvikling af identitet, tekstproduktion, webshop og særlige funktioner aftales og prissættes særskilt. Se brand identitet

Du får et konkret tilbud med sideantal, leverancer, feedbackrunder, tidsplan og pris, før vi går i gang.

Abonnement til Squarespace, domæne og eventuelle eksterne tjenester betales særskilt

Sådan bygger vi dit website

Du kommer med din viden og dine ambitioner.
Jeg omsætter dem til struktur, design og et færdigt website.

01 // Lær

Jeg lærer din virksomhed og dit websitebehov at kende gennem et kort spørgeskema og en opstartssamtale. Vi dykker ned i dine kunder, dit indhold og det, siden skal hjælpe dig med at opnå.

Jeg undersøger dit nuværende website, hvis du har et, og bruger min research og analyse til at planlægge struktur og indhold. Sammen afstemmer vi retningen, før designarbejdet begynder.

02 // Leg

Med din identitet og sidens formål som afsæt eksperimenterer jeg med layout, typografi, billeder og måden, indholdet bliver fortalt på.

Jeg udvikler forsiden som visuelt udgangspunkt og forklarer tankerne bag. Når retningen er godkendt, bygger jeg resten af websitet. Undervejs bruger vi din feedback til at få både helheden og detaljerne på plads.

03 // Levér

Jeg færdiggør og tester dit website, og vi gennemgår de sidste detaljer inden lancering.

Ved overleveringen viser jeg dig, hvordan du bruger og opdaterer siden. Du står med et færdigt website, der er klar til dine kunder - og mulighed for at få hjælp, når nye behov opstår.

Fra brandidentitet til digital oplevelse

Se, hvordan retning, indhold og design bliver til et samlet website.

AVJ

Brandfundament · Visuel identitet · Website

SE CASE »

Adkomst

Brandfundament · Visuel identitet · Website

KOMMER SNART »

Protocol

Brandfundament · Visuel identitet · Emballagedesign · Website · Content

SE CASE »

En bærbar computer på et bord med teksten 'PROJEKT 01 (your brand's first chapter)' på skærmen.

Et website, der følger med din virksomhed

Du kan selv opdatere det - eller lade mig hjælpe dig videre.

Nye projekter, nye ydelser og nye idéer skal også have plads på dit website. Du kan selv stå for de løbende opdateringer eller få mig til at videreudvikle siden, når der er behov.

Har du brug for hjælp på tværs af website og andre brandmaterialer, kan vi samle det i et fast kreativt samarbejde.

Se alle services »

Clara Holmslund, Grafisk designer i København, sidder og smiler foran en hvid væg

Din designer fra første idé til færdigt website

Du arbejder direkte med mig gennem hele forløbet.

Jeg hedder Clara Holmslund. Min vej ind i design begyndte for 14 år siden, da jeg åbnede Adobe-programmerne for første gang og startede på mediegrafikeruddannelsen. Siden er jeg også blevet bachelor i Visuel Kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

14 år efter det hele begyndte, har jeg arbejdet med alt fra branding og emballage til websites og visuelle koncepter på tværs af brancher.

Jeg ser dit website som en del af hele dit brand. For dig betyder det, at jeg både tager ansvar for det visuelle udtryk og for, hvordan din virksomhed bliver præsenteret gennem indhold og struktur.

Projekt 01 er mit selvstændige brandstudio i København. Jeg arbejder remote med virksomheder i hele Danmark.

Mød Clara »

 FAQ