Brand identitet
Genkendeligt indefra. Tydeligt udefra.
Et strategisk brandforløb, der finder ind til kernen i din virksomhed og omsætter den til en tydelig visuel identitet.
Din virksomhed har udviklet sig. Du er blevet skarpere på dit fag, dine kunder og det, du vil. Men måske fortæller dit brand stadig historien om dér, hvor du begyndte?
Jeg hjælper dig med en (re)branding, der får dit brand til at afspejle det, din virksomhed er i dag - og det, du vil med den fremover.
Er du ved at skabe en ny virksomhed? Så tager vi udgangspunkt i din idé, faglighed og ambitioner og bygger et sammenhængende brand fra begyndelsen.
Du kommer med kendskabet til din forretning. Jeg kommer med research, analyse og blikket udefra. Jeg stiller spørgsmål, udfordrer og finder frem til det, der skal stå stærkest: dine værdier, din særlige faglighed og det, kunderne skal vælge dig for.
Det omsætter jeg til en samlet strategisk og visuel retning, der vokser ud af din forretning. Så du får en identitet med karakter, sammenhæng og et klart fundament at bygge videre på.
Brand identitet: Dit brandforløb
Et samlet fundament. Sammensat til din virksomhed
Du får en tydelig retning for dit brand og en visuel identitet, der gør den konkret.
Hvor vi begynder, og hvor dybt vi går, afhænger af det, du allerede har, og det, dit brand skal kunne fremover. Det er meget forskelligt fra brand til brand. Så inden vi begynder, vurderer jeg efter vores indledende snak, hvad der skal afklares, udvikles eller bygges videre på, og anbefaler et forløb til dig.
Her kan du se de elementer, vi kan arbejde med. Dit tilbud beskriver præcis, hvilke leverancer der indgår, og hvor omfattende de er.
01: Strategisk fundament
Vi finder det, der skal sætte retningen for dit brand.
-
Vi begynder med din forretning, din faglighed og dine ambitioner. Gennem onboarding og samtaler samler vi det, du allerede ved, og undersøger det, der mangler afklaring. Du får et fælles udgangspunkt med mig, før vi træffer de første designbeslutninger.
-
Vi undersøger, hvem du vil nå, hvad der betyder noget for dem, og hvorfor de skal vælge dig. Det giver os en retning for, hvad dit brand skal kommunikere, og hvilken oplevelse dine kunder skal møde.
-
Vi ser på din plads i markedet og de alternativer, dine kunder møder. Her finder vi frem til det, der adskiller din virksomhed, og hvordan det kan blive tydeligere i dit brand.
-
Vi samler det vigtigste om din virksomhed i en fortælling og centrale budskaber, du kan bruge som afsæt for din kommunikation. Det gør det lettere at forklare, hvad du tilbyder, hvad du står for, og hvorfor det er relevant.
-
Vi definerer de egenskaber, dit brand skal udtrykke, og hvordan de kommer til orde. Du får principper og eksempler, der hjælper dig med at holde en genkendelig tone, når du skriver og kommunikerer.
02: Visuel identitet
Jeg omsætter dit strategiske fundament til en visuel identitet, hvor hvert valg har en klar begrundelse
-
Jeg omsætter vores strategisk afklaring til 1-3 visuelle retninger med moodboard, skitser og begrundede valg. Vi afstemmer stemning, karakter og udtryk, så du forstår idéen bag, før jeg udvikler identiteten.
-
Jeg udvikler eller videreudvikler dit logo som en del af den samlede identitet. Du får de aftalte varianter, så det fungerer i forskellige formater og størrelser - fra en lille profilvisning til større flader.
-
Du får en farvepalette, der understøtter dit brands personlighed og den oplevelse, du vil skabe hos din målgruppe. Jeg viser, hvordan farverne kombineres og vægtes, så du kan variere dine materialer og stadig bevare et genkendeligt udtryk.
-
Jeg udvælger skrifttyper og definerer, hvordan du bruger dem til overskrifter, brødtekst og mindre detaljer. Det giver din kommunikation karakter og et klart hierarki på tværs af digitale og trykte materialer.
-
Hvis det understøtter konceptet, udvikler jeg eksempelvis symboler, mønstre, ikoner eller illustrationer. De giver dig flere måder at skabe genkendelighed på og lader identiteten leve ud over selve logoet.
-
Du får en retning for de billeder, der skal understøtte dit brand - eksempelvis lys, farver, komposition og stemning. Den hjælper dig med at vælge billeder eller briefe en fotograf. Selve billede-produktionen aftales særskilt.
-
Jeg definerer, hvordan tekst, billeder, farver og grafiske elementer spiller sammen. Du får principper for blandt andet placering, proportioner og luft, så du kan skabe nye materialer med samme visuelle sammenhæng.
-
Du ser identiteten udfoldet på relevante flader, eksempelvis en website-forside, emballage, eller sociale medier. Eksemplerne gør det lettere at vurdere helheden og se mulighederne. Færdige websites, emballagesystemer, trykfiler og redigerbare skabeloner aftales som særskilte leverancer.
03: Brandguide og filer
Du får et brugbart grundlag for at føre dit brand videre. Så du, dine medarbejdere eller samarbejdspartnere ved præcis hvad de skal gøre.
-
Din guide samler din strategiske retning og visuelle identitet ét sted. Med retningslinjer og eksempler kan du holde retningen i hverdagen og give andre et klart grundlag at arbejde ud fra.
-
Du modtager de aftalte logoer, skrifttyper og grafiske elementer i relevante formater til digital brug og tryk. Filerne organiseres overskueligt, så du ved, hvad du skal bruge hvor. Eventuelle køb af skrifttypelicenser afklares undervejs.
-
Vi gennemgår din identitet, brandguide og filer sammen. Du får forklaret, hvordan materialet bruges, og mulighed for at stille spørgsmål, så du er klar til at tage dit brand i brug.
Rammerne for dit forløb
INVESTERING: Fra 22.500 ex. moms
TIMELINE: Typisk 4–6 uger
SAMARBEJDE: Direkte med mig, typisk via online møder og mail
Efter en indledende og uforpligtende snak, får du et konkret tilbud med min anbefaling til dit forløb, leverancer, feedbackrunder, tidsplan og pris.
Sådan bygger vi dit brand
Du kommer med din viden og dine ambitioner.
Jeg omsætter dem til strategi og design.
01 // Lær
Jeg lærer din virksomhed at kende gennem et kort spørgeskema og en opstartssamtale, hvor vi dykker ned i din forretning, dine kunder og dine ambitioner.
Jeg kombinerer din viden med min research, analyse og mit blik udefra. Herfra udvikler jeg det strategiske fundament, dit brand har brug for. Sammen afstemmer vi retningen, før jeg omsætter den til en visuel identitet.
02 // Leg
Med strategien som afsæt begynder den kreative leg. Jeg eksperimenterer med form, farver, typografi og billeder, tester idéer og udfordrer de oplagte løsninger. Herfra udvælger jeg typisk 2–3 stærke retninger, som du får præsenteret gennem moodboards eller indledende designskitser.
Jeg forklarer tankerne bag, og sammen drøfter vi, hvilken retning der bedst understøtter dit brand. Den udvikler jeg til en samlet visuel identitet og viser i relevante anvendelser. Med din feedback finpudser vi løsningen, så både helheden og detaljerne falder på plads.
03 // Levér
Jeg gør din identitet klar til brug og samler de aftalte filer og din brandguide. Her får du den strategiske og visuelle retning samlet med retningslinjer og eksempler, der viser, hvordan du bruger identiteten i praksis.
Ved overleveringen gennemgår vi materialet sammen, og du får svar på dine spørgsmål. Så har du både filerne og forståelsen til at tage dit brand i brug og bygge videre på det.
Fra retning til brandunivers
Se, hvordan et strategisk fundament bliver til et genkendeligt udtryk.
Fold dit brand ud dér, hvor dine kunder møder dig.
Når fundamentet og din visuelle identitet er på plads, kan vi føre den videre til din emballage, dit website, din instagram, dine kampagner og øvrige brandmaterialer.
Det kan være en del af projektet fra begyndelsen eller næste skridt, når du er klar. Har du løbende brug for design og kreativ sparring, kan vi også fortsætte i et fast samarbejde.
Én kreativ partner fra retning til færdigt brand
Du arbejder direkte med mig gennem hele forløbet.
Jeg hedder Clara Holmslund. Min vej ind i design begyndte for 14 år siden, da jeg åbnede Adobe-programmerne for første gang og startede på mediegrafikeruddannelsen. Siden er jeg også blevet bachelor i Visuel Kommunikation fra Danmarks Medie- & Journalisthøjskole.
14 år efter det hele begyndte, har jeg arbejdet med alt fra branding og visuelle koncepter til emballage, events og websites på tværs af brancher.
For dig betyder det, at jeg både kan hjælpe med at finde retningen, men også teknisk kan føre den ud i livet. Jeg forklarer mine valg, giver dig ærlig sparring og holder sammen på projektet fra de første spørgsmål til den færdige identitet.
Projekt 01 er mit selvstændige brandstudio i København. Jeg arbejder primært remote, så vi kan samarbejde, uanset hvor i Danmark du er.
FAQ
-
Har du allerede nogen, der skal arbejde videre med identiteten, får de et klart udgangspunkt i din brandguide og dine filer.
Har du brug for, at jeg hjælper dig videre, kan vi fortsætte i et fast samarbejde. Det er i brug, at identiteten for alvor viser sin styrke — på dit website, din emballage, dine sociale medier og i de materialer, dine kunder møder.
Jeg kender dit brand og tankerne bag designet. Derfor kan jeg både sparre med dig om, hvad du har brug for, og stå for at designe det. Du får en fast kreativ samarbejdspartner, der holder sammen på dit visuelle udtryk og udvikler det i takt med din virksomhed.
Vi kan også aftale enkelte opgaver efter behov eller sammensætte en aftale der passer lige præcis din virksomhed.
-
Ja. Når identiteten er på plads, kan jeg folde den ud på dit website, din emballage og i din visuelle kommunikation.
Vi kan tænke dine vigtigste anvendelser ind fra begyndelsen og aftale dem som en del af det samlede projekt eller arbejde videre med dem efterfølgende. Har du løbende brug for hjælp, kan vi også lave et fast samarbejde.
-
Prisen afhænger af dit udgangspunkt og det arbejde, der skal til for at skabe en sammenhængende identitet. Efter en indledende samtale får du et tilbud med en tydelig beskrivelse af forløbet, leverancerne og prisen, så du ved, hvad du siger ja til.
-
Vi starter altid med at forstå din virksomhed og afklare retningen. Hvor dybt vi skal arbejde med strategien, afhænger af, hvad du allerede har på plads. For de fleste giver det mening at starte der, men for andre gør det ikke. Det er meget individuelt.
Måske står din position, målgruppe og fortælling tydeligt. Måske skal vi først finde ind til dem. Jeg vurderer, hvad der er brug for, og sammensætter et forslag til forløbet derefter, så de visuelle valg bygger på et klart fundament.
-
Ja, hvis det understøtter den retning, din virksomhed skal i. Et rebrand behøver ikke betyde, at alt skal skiftes ud, og det kan meget vel give mening at det er logoet man beholder eller måske bare justerer lidt på.
Jeg vurderer din eksisterende identitet som en helhed og kommer med en anbefaling: Hvad har værdi at bevare, hvad skal udvikles, og hvad står i vejen? Det afklarer vi, før jeg sammensætter dit forløb.
-
Du bidrager med din viden om virksomheden og dine kunder. Vi begynder med et kort spørgeskema og en opstartssamtale, og undervejs mødes vi online til præsentationer og feedback.
Men ud over det, behøver du hverken have alle svarene eller vide, hvordan dit brand skal se ud. Det er mit arbejde at undersøge, udfordre og omsætte din viden til en tydelig retning og et gennemarbejdet design.
-
Det afhænger af forløbets omfang, og hvor hurtigt vi kan samle feedback og træffe beslutninger undervejs. Nogle foretrækker et intenst forløb og er hurtig til at træffe beslutninger og give feedback. Andre har behov for mere tid imellem til at mærke efter og give feedback. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, så det tilpasser vi løbende.
Du får en estimeret tidsplan sammen med tilbuddet, så du ved, hvornår du skal bidrage og sætte tid af, og cirka hvornår vi forventer identiteten er klar.
Har du en bestemt lanceringsdato, tager jeg selvfølgelig højde for den fra begyndelsen.
-
Du får de aftalte designelementer og logofiler i relevante formater til digital brug og tryk samt en brandguide, der samler identitetens principper.
Ved overleveringen gennemgår vi materialet, så du ved, hvordan du bruger det - og kan give det videre til andre, der skal arbejde med dit brand. De konkrete leverancer fremgår af dit tilbud.