AVJ · Rådgivende Ingeniører
YDELSER
Brand identitet, Website
Rebranding
NYT VISUELT FUNDAMENT FOR 67 ÅRS ERFARING
Strategisk visuel identitet og website for AVJ – Rådgivende Ingeniører.
AVJ har rådgivet byggebranchen siden 1959. En virksomhed bygget på faglighed, præcision og ansvarlighed – men med en visuel identitet, der ikke længere afspejlede virksomhedens niveau eller ambitioner.
Opgaven var ikke at opfinde et nyt AVJ, men at gøre det eksisterende tydeligere. At skabe et visuelt fundament, der kunne rumme mange års erfaring og teknisk tyngde – i en mere nutidig og markant position.
Den nye visuelle identitet balancerer det præcise og det menneskelige. Teknisk, men ikke kold. Solid, men ikke tung. Moderne, uden at være afhængig af tidens trends.
Logoet tager udgangspunkt i AVJ’s initialer med inspiration fra konstruktion, grids og geometri. Sammen med den karakteristiske farvepalette skaber det et tydeligt visuelt system, der fungerer på tværs af præsentationer, dokumenter og digitale flader.
Fra identitet til digital tilstedeværelse
Den visuelle retning blev foldet videre ud på et nyt website, hvor AVJ’s faglighed, projekter og måde at arbejde på fik en tydeligere ramme.
Et nyt kapitel for en virksomhed med mange års historie bag sig – uden at give slip på det, der gjorde den stærk til at begynde med.
Designet til at leve videre
Det stopper ikke, når identiteten er overleveret. Derfor er den visuelle retning samlet i en designguide med klare principper for logo, farver, typografi, billedstil og layout.
Guiden giver AVJ og deres samarbejdspartnere et fælles visuelt fundament at arbejde videre fra – og de bedste forudsætninger for, at brandet kan udvikle sig over tid uden at miste sin genkendelighed og retning.
Er dit brand vokset fra sit visuelle udtryk?
Et redesign handler ikke om at starte forfra, men om at finde ud af, hvad der allerede fungerer – og bygge et stærkere, mere tidssvarende visuelt fundament omkring det.
→ Læs artikel: 7 tegn på at det er tid til en rebranding
Har I allerede retningen, men mangler en fast designer til at holde brandet skarpt i hverdagen?
→ Læs om faste samarbejder med projekt 01